God sauna-stil i Stouby Saunalaug:
Alle:
- Omklædning – hvis det kniber med plads til tøjet i forrummet, er der knager på bagsiden af saunaen, og der hænger desuden en nøgle til et af toiletterne i toiletbygningen. Derudover er der knager ved kajakklubben, som må benyttes.
- Du har mulighed for at koble vand til den udendørs bruser bag på saunaen. Det gøres med flex-slangen, som kobles til vandudtaget bag på toiletbygningen. Husk at afkoble efter brug.
- Du sidder på et håndklæde i saunaen. Håndklædet skal være så stort, at både bagdel og fødder er på håndklædet. “Ingen hud mod træ”.
- Du skyller fødderne, så vi undgår sand på gulvet.
- Du nyder varmen, udsigten og det gode selskab.
- Du tager hensyn til andres blufærdighedsgrænser og er særligt opmærksom på, at saunaen har store vinduer og ligger ud til offentlige arealer og stier.
Første mand/kvinde:
- Fejer gulvet. Det er nemmere, at gøre fra start, da der kan være vådt på gulvet til sidst.
- Henter en spand rent vand til at skylle fødderne i – der er en vandhane på bagsiden af toiletbygningen
Sidste mand/kvinde:
- Vasker bænkene af med et håndklæde eller en klud (Husk selv at medbringe klude). Der vaskes af i varmt vand og brun sæbe.
- Gulvene tørres af, så der ikke ligger sand på gulvet, når de næste brugere kommer.
- Tjekker at der ikke ligger noget ovenpå ovnen (saunaen bliver tændt pr sms).
- Tjekker at toiletnøglen er på sin plads.
- Lukker skydedøren og slukker lyset.
- Låser døren og lægger nøglen i boksen.
Udlejning til andre
- Saunaen kan lejes af en mindre gruppe, hvis en fra gruppen er medlem af saunalauget.
- Det koster 200 kr. for 2 timer + tid til opvarmning af saunaen. Skriv til formanden for bestyrelsen, hvis du vil leje saunaen.